Vigy Fuglsang.Psykoterapeut, Par-Terapeut.I den terapeutiske proces bestræber jeg mig på at anerkende, støtte og nære det, som er livsbekræftende og fungerer og har fundet vejen igennem alt det vi har klaret i livet. Og med dét udgangspunkt at kunne bearbejde, det som er svært eller udfordrende, og på den måde tage det næste skridt af læring og forandring.
Tilgangen er undersøgende,
Både klarhed, som at jeg i processen arbejder med tilladelse til de enkelte interventioner, og at du altid, selvfølgelig, har mulighed for et valg. Og klarhed som et aspekt af vores bevidsthed og opmærksomhed, der er en afgørende del af vores evne til at skabe forandring i vores liv og tilværelse.
Mit terapeutiske tilbud henvender sig primært til voksne i normal området d.v.s. uden behov for psykiatrisk behandling.
Min terapeutiske baggrund har rødder i flere forskellige traditioner. Jeg har gennem de seneste år trænet i metoder, der tager udgangspunkt den nyeste forskning og evidens om hvordan vores psyke og krop er forbundet til det væsen vi er, gennem vores krop og sind og ikke mindst vores bevidsthed eller højere intelligens.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
I arbejdet med traume og udviklings psykologi vil jeg især fremhæve uddannelsen hos Laurence Heller i NARM (Den Neuro Affektive Relations Model) som giver mig indblik og forståelse i arbejdet med udviklings traumer. Og sammen med den, uddannelsen i NAP (Neuro Affektiv Psykoterapi) og de neuro affektive kompasser og deres analyse, hos Susan Hart og Marianne Bentzen.
Jeg er certificeret til at give i behandling af chok traumer med Somatic Experiencing metoden (SE), som er udviklet af Peter Levine. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Jeg er også uddannet af Jette Simon i arbejdet med par-terapi.
Dels og først og fremmest efter Sue Johnsons metode Emotionelt Fokuseret Par-Terapi (EFT) og dels efter Imago metoden udviklet af Harville Hendrix.
En afgørende indflydelse og inspiration finder jeg hos Jette Simon i hendes anerkendende og varme tilgang, som meget klart modellerer Carl Rogers og hans Humanistiske Psykologi.
Jeg er i løbende supervision.Både omkring par-terapien og for den individuelle terapi.
Jeg trådte mine barnesko som terapeut, dels med de katarsiske terapier hos Veeresh på Humaniversity i Holland og hos Primal Terapeuterne Svarup og Premartha de Koning i Italien, samt de meditative terapier i Osho International i Indien.
Jeg har dog i de sidste mange år fundet mit ståsted i de moderne terapier, hvor det vigtige arbejde med vores nervesystem og instinkter har en klar og naturlig plads.
I hele mit voksne liv har jeg været optaget af personlig udvikling og har gennem alle årene fundet stor inspiration hos den Indiske mester OSHO, og hans klare budskaber omkring meditation og vore menneskelige bevidsthed og potentiale.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Uddannelser:
Siden 1980'erne til 1995 arbejdede jeg som IT-konsulent og siden hen som afdelingsleder, og jeg har været involveret med bl.a. IT - administration af produktions-virksomheder, samt teknologi overførsels projekter for Verdens Banken i Bangladesh.
Mit arbejde indenfor IT kulminerede med denne udstationering i Bangladesh. Jeg mødte livsbetingelserne i den tredie verden. Jeg fik en dybere indsigt og forståelse af livet og livs omstændigheder for mennesket. Og jeg besluttede mig for at skifte karriere og begynde at arbejde med mennesker. Det arbejde er rodfæstet i min glæde ved livet og er på samme tid en udviklings rejse på vej mod højere indsigter og dybere forståelse; hvordan leve som menneske og realisere det potentiale som vi er givet gennem den menneskelige bevidsthed.
Jeg udtrykker mine personlige oplevelser gennem Haiku digte som jeg skriver som en dagbog af øjeblikke med inspiration fra livets under. |